SocialPlan Logo

Forsiden
Ydelser
§100
Til Sagsbehandleren
Kontakt os




| Specialundervisning | Familierådgivning | Kontaktperson | Akut | §100 |

1 – 1 Specielundervisning

Tilbuddet er primært henvendt til unge, som af forskellige årsager ikke følger undervisningen i folkeskolen. Undervisning kan være med henblik på at sende eleven til folkeskolens 9.klasses afgangsprøve, men kan også være et midlertidigt tilbud for unge som går hjemme og venter på andet skoletilbud eller anbringelse.

Undervisningen foregår primært i hjemmet, men kan også tilrettelægges andre steder hvis det skønnes nødvendigt. Undervisningsforløbet er individuelt tilrettelagt og er typisk à 12 ugentlige lektioner i dansk, engelsk og matematik.

Uanset omfang af aftalen, indbefatter den altid:

  • Alle undervisningsmaterialer
  • Skriveredskaber, lommeregner mm
  • Transport, frokost og fagrelevante aktiviteter
  • Administration, møder og skriftlige tilbagemeldinger efter behov
  • Mulighed for folkeskolens afgangsprøve
  • Ingen ekstraudgifter

Pris
1-1 undervisning pr. time: Kr. 395,-
Forløb med 12 ugentlige lektioner: Kr. 19.500,-

Der er også mulighed for at kombinere specialundervisning med kontaktpersonsopgaver og familierådgivning. Prisen aftales individuelt og afhænger af opgavens art og omfang.

Familierådgivning

Vores familierådgiver tilbyder rådgivning og pædagogisk støtte til familier eller unge, der har brug for særlig hjælp. Det kan for eksempel være, hvis der er kommunikations- eller samspilsproblemer , eller hvis barnet eller den unge har problemer i skolen eller fritiden. Vi tilrettelægger et forløb i tæt samarbejde med familien og sagsbehandler, der er skræddersyet til familiens behov og ønsker, samt de omstændigheder der gør sig gældende. Vi arbejder fleksibelt, og er der når familien har brug for os. Psykolog kan tilknyttes efter behov.

Familirådgiving kan kombineres med andre individuelle tilbud.

Prisen aftales individuelt og afhænger af opgavens art og omfang.

Kontaktperson efter lov om social service

Når en ung tilknyttes SocialPlan tilrettelægger vi et individuelt forløb. Vi vurderer, hvilket netværk og ressourcer der er i den unges omgangskreds. Herefter skræddersyer vi et forløb, der er tilpasset den unges sind og umiddelbare omstændigheder. Når dette er klarlagt finder vi de voksne, som matcher den unge bedst muligt. Alt dette sker i tæt samarbejde med sagsbehandler, den unge og evt. den unges familie og netværk.

Forløbene kan variere i omfang alt efter den unges behov. Uanset omfanget af aftalen med SocialPlan, indbefatter den altid:

  • 24 timers kontakt til en voksen for den unge, familie og sagsbehandler
  • Sociale- og almendannende aktiviteter
  • Administration, møder og skriftlige tilbagemeldinger efter behov
  • Transport
  • ingen ekstraudgifter
Prisen aftales individuelt og afhænger af opgavens art og omfang; dog minimum kr. 7.300,- pr. måned, som indbefatter regelmæssig kontakt til den unge, samt ovenstående.

Akut

Hvis det vurderes at situationen er gået op i en spids, enten i hjemmet eller på den unges opholdssted, er vores akutberedskab er til rådighed indenfor ganske få timer. Vi stiller lynhurtigt nogle rammer op, som giver ro og mulighed for en tænkepause og fremadrettet afklaring for den unge, familien og sagsbehandleren.

Beredskabet er altid døgnbemandet med 1 - 2 voksne og foregår langt fra den unges normale omgivelser.

Beredskabet inkluderer altid transport, kost, logi og aktiviteter for den unge. Derudover hjælper vi gerne med den videre afklaring.

Pris for akutberedskab pr. døgn med 1 voksen: Kr. 6.900,-
Pris for akutberedskab pr. døgn med 2 voksne: Kr. 9.900,-



Email: kontakt@socialplan.dk | Kenneth Strøm: +45 31 97 24 63 | Rasmus Blichfeldt: +45 31 97 24 64
CVR: 32948529 | Bank: reg nr. 5336 konto nr. 321911 | Adresse: Flensborggade 2, st tv, 1669 København V.